NYHEDER

Tak til forlaget Frydenlund for at tage mig med i dette og næste års udgave af 101 KUNSTNERE

Jeg er super glad for at være med i 101 KUNSTNERE 2023/2024. Det var med spænding jeg afventede Kunstjournalist Tom Jørgensens (fra Kunstavisen og Jyllands Posten) beskrivelse af mine billeder. Og da jeg modtog første tekstudkast fra ham blev jeg fuldstændig overrasket. Det var ikke hvad jeg havde forventet. Jeg troede det vill være en meget mere CV præget tekst omkring mine billeder og mig. Men hold da op Tom kan skrive så det skaber billeder. Tak for det Tom. Jeg håber at du kære besøgende her på min hjemmeside vil give dig tid til at læse hans tekst og i fantasien begive dig ud på en rejse til Italien. PS: Bogen kan i øvrigt købes hos diverse boghandler.


Årets kunstværk ''Det er farligt at læne sig ud''  

og Well done prisen gik til HTH

Tak til Business Vejle for opgaven, at udføre årets kunstværk der følger med Well Done-prisen, som i år gik til HTH Vejle. Og stort tillykke til HTH.

Billedet indeholder budskaber om de valg vi alle som mennesker og virksomheder står over for hver dag. 

Når vi står og kigger ud på dagen der kommer eller måske på fremtiden, kan vi tage det valg at være negative for en sikkerheds skyld eller tænke det bliver en rigtig god dag eller fremtid vi ser i møde. Symboliseret gennem citronen SURT og appelsinen SØDT.

Et andet budskab er, at når man læner sig ud risikerer man at ende i et stormvejr. Derfor holder mange sig tilbage i stedet for at vise mod til at gøre en forskel.


Jeg er super glad for at mine billeder nu bliver præsenteret af Galleri ART'M.

Du kan se, det udvalg af mine mine billeder som de har til salg, på deres hjemmeside ARTcompaz.dk


¨ UPLETFRI ¨

...handler om at for mange af os, i vores tid, stilller for store krav til os selv. Måske især i de nuværende unge generationer. Det er i hvert fald mere udpræget eller udtrykt i disse generationer.

Måske pga. den digitale kommunikation, der naturligvis både er en gode, men også for mange kan være det sted, hvor vi spejler os selv op imod et idealbillede, som ingen i virkeligheden kan eller skal leve op til.

Med blik på den yngre generation og også mange i min egen generation handler værket ''Upletfri'' om at ingen går pletfri gennem livet. Vi har alle fejl og alle begår fejl.

Så derfor, ta' det første skridt ud af mørket og anerkend dine pletter eller de pletter, du helt sikkert kommer til at lave på din vej gennem livet. For det er faktisk de pletter, eller fejl, der gør os bedre .... hvis vi da ellers lærer af dem.

Som den legendariske basketball stjerne Michael Jordan sagde: ''I've failed over and over again in my life. And that is why I succeed''

Jeg håber, at du kan lide billedet og budskabet.

Fernisering

Torsdag den 1. december blev der afholdt en hyggelig fernisering på mit sidste nye billede ''UPLETFRI''. Tak til HOP Group og til alle jer fantastiske gæster der var mødt op. 

Billedet er bestilt af HOP Group som det første i en række af årsværker i en ny tradition, hvor en ny kunstner, hvert år skal give sit bud på en tolkning af HOP Group og de værdier de står for. Billedet er blevet optrykt i 150 nummererede og signerede plakater.

Tak for at lade mig starte denne fantastiske nye tradition op.